Bryllupsfoto i Helsingør
Det perfekte bryllupsfoto i Helsingør

Bryllupsfotograf til Helsingør
Kronborg Slot er naturligvis et oplagt sted til det charmerende bryllupsfoto i Helsingør, men der er også flere andre spændende muligheder for gode bryllupsfotos på den nordøstlige spids af Nordsjælland. Her er vi nemlig tæt på både skov og vand.
Måske skal I giftes i den skønne domkirke Sankt Olai, den lidt mindre Sankt Mariæ Kirke eller en af de flotte strandvejskirker Egebæksvang Kirke i Espergærde eller Hellebæk Kirke i Ålsgårde. Helsingør-området har fantastiske bryllupsfaciliteter både på Marienlyst Strandhotel og Comwell Borupgaard, og adskillige steder i Helsingør og omegn indbyder til flotte og personlige bryllupsbilleder i den skønne, omkringliggende natur.
Vi kommer altid to bryllupsfotografer, når vi tager bryllupsfoto i Helsingør, og I får op til 800 stemningsbilleder i højeste kvalitet.